Effektiv opvarmning og køling med varmepumper
Varmepumper er en moderne og energieffektiv løsning til opvarmning og nedkøling af både boliger og erhvervsejendomme. En varmepumpe udnytter den energi, der allerede findes i luften eller jorden, og omdanner den til varme til din bolig eller arbejdsplads. På den måde får du en miljøvenlig og økonomisk varmeløsning, der både reducerer energiforbruget og CO₂-udledningen!
Systemet fungerer ved at trække varmeenergi ud af den omgivende luft – selv ved lave temperaturer – og overføre denne energi til dit varme- og ventilationssystem. Om sommeren kan varmepumpen også fungere som aircondition og sikre et behageligt indeklima. Alle vores varmepumper har minimum energiklasse A+ og en SCOP (sæsonbestemt virkningsgrad) helt op til 5,3, hvilket betyder, at du får mere varme ud af hver kWh, end du bruger.
Som en ekstra gevinst forbedrer varmepumper indeklimaet året rundt. De ioniserende filtre renser luften, og systemet kan holde temperaturen stabilt over 8 grader – selv i vinterperioder – hvilket er ideelt til sommerhuse, hvor det beskytter mod fugt og frostskader.
Kvalitetsvarmepumper fra DVI, Vølund og Panasonic
Hos Elektrogården Sorø er vi en godkendt VE-installatør og autoriseret forhandler af både DVI og Vølund varmepumper. Det betyder, at vi lever op til alle krav om kvalitet, dokumentation og energimæssig effektivitet i forbindelse med installation af vedvarende energianlæg. Derudover tilbyder vi også varmepumper fra Panasonic, som er kendt for deres pålidelighed og høje ydeevne.
Alle vores løsninger tilpasses dine behov – uanset om det er til et sommerhus, en helårsvilla, et kontor eller en erhvervsejendom. Hvis din bolig eller bygning i forvejen er elopvarmet, kan du ofte få energitilskud til installationen af en varmepumpe. Dette gør overgangen til en grønnere opvarmningsform endnu mere attraktiv.
Vores varmepumper kan nemt fjernbetjenes via internettet eller direkte fra din mobiltelefon, hvilket gør det nemt at styre temperaturen, selv når du ikke er hjemme. Det giver maksimal komfort og fuld kontrol – hele året rundt.
Kontakt os for at høre nærmere!
Overvejer du at skifte til en varmepumpe? Hos Elektrogården Sorø står vi klar med professionel rådgivning, energiberegninger og installation – alt sammen tilpasset dine behov og boligtype. Vi dækker hele Midt- og Vestsjælland og kører dagligt ud til kunder i Sorø, Ringsted og Slagelse.
Som autoriseret elektriker og VE-installatør hjælper vi dig trygt gennem hele processen – fra valg af den rette varmepumpe til færdig montering og efterfølgende service. Vores fagfolk har stor erfaring med både private og erhverv, og vi sikrer altid en løsning i høj kvalitet.
Kontakt os i dag og få en uforpligtende snak om dine muligheder med varmepumper. Vi hjælper dig hellere end gerne godt på vej mod en grønnere, mere komfortabel og økonomisk opvarmningsform.
| Anvendelse: | Opvarmning |
| Type: | Luft til vand varmepumpe |
| Model: | DVI AW-407 |
| Information: | Denne luft til vand varmepumpe kombinerer det funktionelle med det æstetiske. Med sine 5 forskellige størrelser 5, 7, 9, 12 og 16 kW, passer den til alt fra små sommerhuse til store boliger. Varmepumpen udnytter varmen i udeluften, og genbruger den til at opvarme din bolig og dit vand. |
| Brochure: | Download brochure |
| Datablad: | Download datablad |
| Anvendelse: | Opvarmning |
| Type: | Luft til vand propanvarmepumpe |
| Model: | DVI AW-290 4, 7, 12, 16, 20 |
| Information: | Propanvarmepumper er ekstremt klimavenlige og er potentielt Med en varmepumpe fra DVI får du bl.a. lang holdbarhed, æstetisk og lydsvagt design, præcis regulering, høj fremløbstemperatur og drift ned til -20 °C udetemperatur. |
| Brochure: | Download brochure |
| Datablad: | Download datablad |
| Anvendelse: | Opvarmning |
| Type: | Jordvarme / Væske til vand varmepumpe |
| Model: | DVI BW-407 |
| Information: | Jordvarme er en vedvarende energikilde, som lægger helt i top på æstetik, energirigtighed, drift-sikkerhed og levetid. Til jordvarme skal du som udgangspunkt bruge dobbelt så meget jordslange, som du har kvm at opvarme. Jordvarme er billigt, miljøvenligt og nærmest vedligeholdelsesfrit, når det først er installeret. På sigt er jordvarme oftest den billigste løsning indenfor varmepumpetyperne, da kun 1/3 af din varmeregning påvirkes af elprisen og afgifter. Hele 2/3 af energien hentes direkte fra naturen. |
| Brochure: | Download brochure |
| Datablad: | Download datablad |
| Anvendelse: | Opvarmning |
| Type: | Luft til vand varmepumpe |
| Model: | Vølund S2125 |
| Information: | S2125 er en intelligent, inverterstyret luft-til-vand varmepumpe som giver optimerede besparelser, da den automatisk tilpasser sin ydelse til din boligs krav året rundt. S2125 har en optimeret sæsonjusteret ydelsesfaktor (SCOP), hvilket giver lave driftsomkostninger og høj effektivitet mht. varmtvandstemperatur. Arbejdsområdet giver en fremløbstemperatur på op til 75°C. Ved en udendørstemperatur på helt ned til -25°C leverer den stadig op til 65°C, samtidig med at støjniveauet forbliver lavt. |
| Brochure: | Download brochure |
| Datablad: | Download datablad |
| Anvendelse: | Opvarmning og køling |
| Type: | Luft til vand varmepumpe |
| Model: | Vølund F2050 |
| Information: | F2050 er en intelligent, kompakt og inverterstyret luft til vand-pumpe med miljøvenligt kølemiddel. Det effektive styresystem justerer automatisk indeklimaet og skaber en dejlig komfort samtidig med, at du gør naturen en tjeneste. |
| Brochure: | Download brochure |
| Datablad: | Download datablad |
| Anvendelse: | Opvarmning |
| Type: | Luft til vand varmepumpe |
| Model: | Vølund Væghængt |
| Information: | Løsning til udskiftning af den væghængte kedel til væghængt buffer og varmtvandsbeholder, således man nemt og bekvemt kan udskifte sin eksisterende kedel med en Vølund luft-til-vand varmepumpe. Løsningen består af en væghængt bufferbeholder med indbygget elpatron til supplering. Til løsningen anvendes også en væghængt varmtvandsbeholder udviklet til brug sammen med varmepumpe, hvilket kræver en stor spiral – i dette tilfælde på 1,6 m2. BIG-beholderen har ligeledes indbygget elpatron til legionellasikring. |
| Brochure: | Download brochure |
| Datablad: | Download datablad |
| Anvendelse: | Opvarmning / Køling |
| Type: | Luft til luft varmepumpe |
| Model: | Panasonic HZ 25 / HZ 35 Flagship |
| Information: | Med HZ Flagship får du et behageligt indeklima året rundt – varme om vinteren og køl om sommeren. I varmepumpen er der også indbygget et system, nanoe X, som med atomiserede, elektrostatiske vandpartikler minimere pollen, allergener, lugt samt visse bakterier og vira fra indeklimaet. Med en A+++ klassificering og en 5,69 SCOP kræver det meget lidt energi for at producere den ønskede mængde varme eller køl, hvilket betyder lavere energiomkostninger. Den leverer en fuld 3,6 kWh opvarmningskapacitet ved -25° C. |
| Brochure: | Download brochure |
| Datablad: | Download datablad |
| Anvendelse: | Opvarmning / Køling |
| Type: | Luft til luft varmepumpe |
| Model: | Panasonic NZ 25 / NZ 35 Etherea |
| Information: | NZ-Etherea er kraftfuld, effektiv og pålidelig året rundt - varme om vinteren og køl om sommeren. Varmepumpen leveres med nanoe X-teknologi som med atomiserede, elektrostatiske vandpartikler minimere pollen, allergener, lugt samt visse bakterier og vira fra indeklimaet. Med avancerede kontrolmuligheder, klasseledende ydeevne, et stilfuldt design og intelligente funktioner er Etherea designet til at gøre dit hjem behageligt, rent og til det ideelle sted at være. Den er støjsvag (19dB(A)), A+++ klassificeret og har 5,00 SCOP. |
| Brochure: | Download brochure |
| Datablad: | Download datablad |