Det var budskabet, da vores direktør Carsten Hansen mødte statsminister Mette Frederiksen og børne- og undervisnings-minister Mattias Tesfaye hos DBI i Sorø i sidste uge
I en tid, hvor autoritære kræfter presser vores samfundsidealer, er det vigtigere end nogensinde, at vi holder fast i det, der betyder noget.
Vores frihed.
Vores ret til at stemme - og til at leve det liv, vi gerne vil.
Desværre viser en undersøgelse, som DUF lavede sidste år, at mange unge har det, de kalder lav demokratisk selvtillid. Kort sagt føler de, at det er svært at sige deres politiske holdninger højt.
Det er et problem. For mens de ældre generationer voksede op med demokratiske værdier tæt på - i skolen, i hjemmet og i medierne - så kan vi ikke tage for givet, at de unge i dag får det samme med sig.
Hvor tidligere generationer fik deres nyheder fra aviser, tv og radio, får mange unge i dag deres informationer fra sociale medier 📱
Derfor er det afgørende, at vi genopdrager og genoplyser en ny generation i frihed, medborgerskab og demokratisk ansvar.
Hos Elektrogården er vi stolte af den kampagne, som TEKNIQ har lavet i samarbejde med DUF. Den viser, at vi i det tekniske erhvervsliv tager vores samfundsansvar alvorligt. Carsten var glad for at kunne vise en af kampagnens plakater til både statsministeren og børne- og undervisningsministeren.
For tiden kalder på unge stemmer. Brug din. ✏️❌🗳️