Administrativ medarbejder med fokus på økonomi og bæredygtig virksomhedsudvikling

Vi søger en engageret og proaktiv medarbejder til at drive vores virksomhedsudvikling og administrationsopgaver. Du vil spille en central rolle i at optimere vores processer og implementere bæredygtige initiativer. Derudover vil du håndtere en række administrative opgaver, have hånd i hanke med arbejdsmiljøet samt bidrage til vores kommunikations- og markedsføringsstrategier.

Om os: Vi er en innovativ virksomhed i vækst, der prioriterer bæredygtighed og effektivitet. Vores mål er at skabe en positiv indvirkning på miljøet og forbedre vores kunders oplevelse gennem optimerede processer og gode løsninger. Vi har kontor i Sorø og i Ringsted.

Ansvarsområder:

  • Udvikling og implementering af bæredygtige strategier og processer, herunder udarbejdelse af ESG-rapport og indsamling af data, samt deltagelse i netværksmøder.
  • Overblik og håndtering af affaldssystemer og affaldshåndtering samt log af data.
  • Identificering og gennemførelse af procesoptimeringsprojekter, herunder vurdering, implementering og brug af kunstig intelligens.
  • Administrativ support, herunder dokumenthåndtering, mødeplanlægning, referater, interne ugentlige tavlemøder, planlægning og hjælp ved personalearrangementer, samt besvarelse af kundeopkald.
  • Forbedring af arbejdsmiljøet gennem forskellige initiativer, herunder deltagelse af møder for arbejdsmiljøudvalget, information og opdatering af medarbejdere ift. gældende krav og regler, opfølgning på medarbejdertrivsel og del af Whistleblowerenheden. Derudover har du ansvar for vores system, for værktøj og biler.
  • Tovholder for gennemførsel af vores årlige audit, herunder forberedelse, indkaldelse, opfølgning, samt deltagelse.
  • Udarbejdelse af kommunikationsmateriale og markedsføringsopgaver, som ugentlige relevante opslag til de sociale medier. Herunder også dialog med relevante aktører samt opretholdelse af vores hjemmeside.
  • Sikring af virksomhedens it-sikkerhed i stærkt samarbejde med vores eksterne IT-rådgiver. Herunder også korrespondance med udbyder, samt oprettelse af nye medarbejdere i vores systemer samt bestilling og opsætning af hardware (onboarding)

Kvalifikationer:

  • Mod på udfordringer og lyst til at sætte sig ind i nye ting
  • Stærke formidlings-, kommunikations- og samarbejdsevner
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage initiativ.
  • Gode organisatoriske færdigheder og sans for detaljer.
  • Relevant uddannelse eller viden indenfor ansvarsområderne er en fordel, men ikke et krav.
  • Erfaring inden for vores branche er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med fokus på bæredygtighed og innovation.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø.
  • Konkurrencedygtig løn og gode arbejdsvilkår.

Ansøgning: Send din ansøgning og CV til ch@elektrogaarden.dk i dag, da vi ønsker opstart snarest muligt.

For yderligere oplysninger, er I velkomne til at kontakte Carsten Hansen ch@elektrogaarden.dk eller tlf. 5824 2731

Vi ser frem til at modtage nogle spændende ansøgninger, og vil glæde os til, at få en ny god kollega med på holdet.