Elektrogården har i februar købt endnu en el-bil til flokken og har et stort ønske om flere.
Vi er nu oppe på 7 biler, som kører 100% el, svarende til ca. 20% af hele vognparken.
Som virksomhed må vi se ind i områder, hvor vi kan være med til at gøre en forskel. Det er ikke nødvendigvis en lige vej fra tanke til handling, men i dette tilfælde har tanken om endnu en el-bil ført til handling, og vi lader tankerne om en mere grøn tankegang blomstre og fokuserer på hvad Elektrogården kan gøre for at bidrage og tænke mere bæredygtigt.
Kørselsmønstret vil kræve en smule tilvænning, samt lidt ekstra planlægning, men der er tale om tilvænning og vores udekørende medarbejdere er heldigvis åbne overfor forandringen.
Den nye bil er en fuldelektrisk varebil - MAXUS e-deliver 9 leveret af vores samarbejdspartner Lysen Biler, som igennem de sidste 40 år har hjulpet os med at holde vognparken kørende.